Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/TheBakedDane at 2024-03-24 08:02:53+00:00.
The original was posted on /r/denmark by /u/TheBakedDane at 2024-03-24 08:02:53+00:00.
Lascivian at 2024-03-25 00:18:03+00:00 ID:
kwf0utl
Jeg mener det er meget mere komplekst med alkohol.
Alkoholmisbrug er forfærdeligt, og der er ingen tvivl om, at det ødelægger liv omkring misbrugere, selvom det sjældent dræber.
Jeg mener (og den står helt for egen regning) at alkohol er anderledes, fordi det har et socialt og kulturelt islæt. Hvis alkohol blev introduceret i dag, er der ingen tvivl om, at det aldrig ville blive lovligt, men det er en indgroet del af vores kultur.
Derudover har alkohol en “funktion” - at blive påvirket. Den ændrede mentale tilstand er ofte målet. Rygning har ikke noget formål, andet end at tilfredsstille et misbrug. Af samme grund er jeg meget mere splittet i forhold til legalisering af cannabis end jeg er i forhold til rygning. Jeg kan sagtens se fordele ved en legalisering af cannabis, men jeg kan ikke se nogen fordele ved fortsat legalt salg af tobak og tobaksprodukter.
Dertil kommer, at et forbud mod alkohol er umuligt at opretholde. Jeg kan lave alkohol med de ting jeg har i køkkenet lige nu. Tobak er derimod ikke noget man bare laver af nedfaldsæbler og tålmodighed.
(Blot til info: jeg røg on/off som ung. Har røget hash flere gange, men efter en dårlig oplevelse for 15 år siden har jeg ikke rørt det. Jeg drikker alkohol en gang imellem. Har drukket en del tidligere, aldrig misbrug, men en del. Det er dog ikke meget alkohol det bliver til mere, med arbejde og to små børn.)