Vores venner fik sidste år en søn, som desværre døde få dage efter fødslen, grundet en medfødt misdannelse. Nu nærmer både fødselsdag og dødsdag sig og det kan vi tydeligt mærke på dem. Derfor tænker vi at vise dem omtanke for deres situation på en god og hensynsfuld måde.
Har I forslag til hvordan?
Vi bor langt fra hinanden og skal ikke ses på selve dagen for fødslen, men nogle dage før.
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/ArmadilloTop9000 at 2024-03-27 12:50:05+00:00.
Eastofeden73 at 2024-03-27 13:07:01+00:00 ID:
kwsj6tu
Vis at I ved, at det stadig fylder meget hos dem, og at I ikke er bange for at tale om det med dem. At han altid vil være deres barn, og at han og hans fødselsdag altid vil betyde noget for dem.
Når I ses, kan I jo evt. selv nævne, at I tænker, at det (stadig) er en svær tid for dem, nu hvor hans etårs fødselsdag nærmer sig. Og lade dem fortælle og tale om ham, hvis de har lyst til det.
På selve fødselsdagen er jeg sikker på, at jeres venner vil blive glade for et kort, hvor I skriver, at I tænker på dem på denne dag og de næste svære dage. Og måske en lille buket blomster med kortet, så jeres venner også de følgende svære dage kan kigge på blomsterne og glæde sig over, at de midt i deres store sorg har så betænksomme venner.
Alle burde have venner som jer!
ArmadilloTop9000 (OP) at 2024-03-27 13:09:09+00:00 ID:
kwsjhvq
Det var et godt input og også lidt i stil med det, jeg selv havde tænkt.