Pensionsselskaber bruger milliarder på erstatninger til borgere, der ikke kan arbejde. Som en ny tendens vokser gruppen af unge, der ikke magter arbejdslivet.
Jeg forstår godt hvorfor folk ikke orker det. Der er skabt et system der ikke tager hensyn til individet og hvor man skal arbejde til man dør. Ingen frihed, ringe mulighed for at realisere drømme, kun arbejde…som ifølge regeringen hverken skal være lystbetonet eller i mindre mængde. Man er et tal i statens database og et tandhjul hos sin arbejdsgiver.
Tænk at folk gør oprør mod sådan et system…*surprised pikachu face*
Altså, hvis man ikke får en eller anden form for tilfredsstillelse ud af sit arbejde så tænker jeg man har valgt et forkert fag? Kan godt være jeg bare er en gammel dum millennial, men jeg synes egentlig ikke det er så presset, selv med 3 unger. Altså, jo, dagene er da fyldt op - men det var de også for mine forældre og mine bedsteforældre, det har vel altid været et livsvilkår?
Jeg får da også en form for tilfredsstillelse fra mit arbejde (er selv en dum gammel millennial), men jeg arbejder for at leve og lever absolut ikke for at arbejde. Hvis jeg ikke havde brug for pengene, så ville jeg ikke have mit arbejde.
Det var også noget andet for vores forældre og især bedsteforældre. De kunne markant nemmere skabe sig et fremtid ifht. f.eks. købe eget hus, og for vores bedsteforældre var det også muligt at leve helt almindelige fine familieliv på én 40t uge og ikke to som er nødvendigt i dag. De kunne også gå på pension 10 år før, eller efterløn for den sags skyld, så de ikke var tvunget til at træde i møllen til de stod med ét ben i graven.
Jeg forstår helt klart hvorfor mange ikke syntes det er fedt at se ind i en fremtid, hvor man måske aldrig kan få råd til at eje sit eget hjem og oven i det arbejde til man er så gammel at man næsten ingenting kan mere. Det syntes jeg selv er utroligt deprimerende og dybt urimeligt.
for vores bedsteforældre var det også muligt at leve helt almindelige fine familieliv på én 40t uge og ikke to som er nødvendigt i dag.
Synes især den her pointe er god. Hvorfor gik vi fra 1 forældre på 40 timer i 1950erne til 2 forældre på 40 timer i 2024? Vi skulle da have fået 2 forældre på 20 timer.
Hvorfor gik vi fra 1 forældre på 40 timer i 1950erne til 2 forældre på 40 timer i 2024?
Altså, det gjorde vi heller ikke, er min påstand. Mine bedsteforældre abejdede begge to fuld tid; det var bare kun min farfars arbejde der var lønnet. Det var en tid uden børnehaver og vuggestuer og en tid hvor man dyrkede meget af sin mad selv, i hvert fald ude på landet. Det krævede også meget mere at holde hus.
Dvs. vi arbejder nok mere nu - også fordi husarbejdet jo ikke er decideret forsvundet, blot blevet lidt nemmere. Men vi er også meget rigere.
Jeg tror egentlig også det er muligt at klare sig på 1 løn, hvis man accepterer hvad det betyder af nedgang i levestandard og egenproduktion af mange af dine egne fødevarer - altså de forhold som man ude på landet levede under i 1930’erne og 1940’erne.
Det er også muligt for Gen Z at købe hus i en ung alder, bare ikke i de større byer. Også det matcher vel meget fint hvordan det var for 80 år siden?
Mine bedsteforældre abejdede begge to fuld tid; det var bare kun min farfars arbejde der var lønnet.
Jojo fair nok - alternativt kunne jeg have sagt hvorfor gik vi fra 1 forældre med 40 timers arbejde uden for hjemmet og 1 forældre med ~40 timers arbejde i hjemmet til 2 forældre med 40 timer uden for hjemmet? Vi skulle da have gået til 2 forældre med 20 timer uden for hjemmet og 20 timer i hjemmet.
Jeg tror personligt vi har mistet rigtig meget af at “outsource” opdragelsen fra hjemmet til børnehaverne og vuggestuerne.
Jeg tror ikke jeg er helt enig i at man kan sammenligne 1 indkomst i dag med 1 indkomst dengang. Vi er langt mere koncentreret i storbyerne nu om dage og det gør det usammenligneligt. Ja, man kan godt bo billigt på landet, men for de fleste er der ingen arbejde der, så det er ikke en mulighed (eller man skal pendle langt, hvilket også er dyrt).
Jeg tror personligt vi har mistet rigtig meget af at “outsource” opdragelsen fra hjemmet til børnehaverne og vuggestuerne.
Jeg tænker at mange stadig bruger flere koncentreret timer på børnene, når man så endelig er hjemme end man gjorde “i gamle dage”, hvor man blev sendt ud af huset og måtte klare sig selv, fordi mor havde travlt med at holde hus og egen produktion.
Der er heller ikke blevet nævnt 80’ernes nøglebørn?
Jeg forstår godt hvorfor folk ikke orker det. Der er skabt et system der ikke tager hensyn til individet og hvor man skal arbejde til man dør. Ingen frihed, ringe mulighed for at realisere drømme, kun arbejde…som ifølge regeringen hverken skal være lystbetonet eller i mindre mængde. Man er et tal i statens database og et tandhjul hos sin arbejdsgiver.
Tænk at folk gør oprør mod sådan et system…*surprised pikachu face*
Altså, hvis man ikke får en eller anden form for tilfredsstillelse ud af sit arbejde så tænker jeg man har valgt et forkert fag? Kan godt være jeg bare er en gammel dum millennial, men jeg synes egentlig ikke det er så presset, selv med 3 unger. Altså, jo, dagene er da fyldt op - men det var de også for mine forældre og mine bedsteforældre, det har vel altid været et livsvilkår?
Jeg får da også en form for tilfredsstillelse fra mit arbejde (er selv en dum gammel millennial), men jeg arbejder for at leve og lever absolut ikke for at arbejde. Hvis jeg ikke havde brug for pengene, så ville jeg ikke have mit arbejde.
Det var også noget andet for vores forældre og især bedsteforældre. De kunne markant nemmere skabe sig et fremtid ifht. f.eks. købe eget hus, og for vores bedsteforældre var det også muligt at leve helt almindelige fine familieliv på én 40t uge og ikke to som er nødvendigt i dag. De kunne også gå på pension 10 år før, eller efterløn for den sags skyld, så de ikke var tvunget til at træde i møllen til de stod med ét ben i graven.
Jeg forstår helt klart hvorfor mange ikke syntes det er fedt at se ind i en fremtid, hvor man måske aldrig kan få råd til at eje sit eget hjem og oven i det arbejde til man er så gammel at man næsten ingenting kan mere. Det syntes jeg selv er utroligt deprimerende og dybt urimeligt.
Synes især den her pointe er god. Hvorfor gik vi fra 1 forældre på 40 timer i 1950erne til 2 forældre på 40 timer i 2024? Vi skulle da have fået 2 forældre på 20 timer.
Altså, det gjorde vi heller ikke, er min påstand. Mine bedsteforældre abejdede begge to fuld tid; det var bare kun min farfars arbejde der var lønnet. Det var en tid uden børnehaver og vuggestuer og en tid hvor man dyrkede meget af sin mad selv, i hvert fald ude på landet. Det krævede også meget mere at holde hus.
Dvs. vi arbejder nok mere nu - også fordi husarbejdet jo ikke er decideret forsvundet, blot blevet lidt nemmere. Men vi er også meget rigere.
Jeg tror egentlig også det er muligt at klare sig på 1 løn, hvis man accepterer hvad det betyder af nedgang i levestandard og egenproduktion af mange af dine egne fødevarer - altså de forhold som man ude på landet levede under i 1930’erne og 1940’erne.
Det er også muligt for Gen Z at købe hus i en ung alder, bare ikke i de større byer. Også det matcher vel meget fint hvordan det var for 80 år siden?
Jojo fair nok - alternativt kunne jeg have sagt hvorfor gik vi fra 1 forældre med 40 timers arbejde uden for hjemmet og 1 forældre med ~40 timers arbejde i hjemmet til 2 forældre med 40 timer uden for hjemmet? Vi skulle da have gået til 2 forældre med 20 timer uden for hjemmet og 20 timer i hjemmet.
Jeg tror personligt vi har mistet rigtig meget af at “outsource” opdragelsen fra hjemmet til børnehaverne og vuggestuerne.
Jeg tror ikke jeg er helt enig i at man kan sammenligne 1 indkomst i dag med 1 indkomst dengang. Vi er langt mere koncentreret i storbyerne nu om dage og det gør det usammenligneligt. Ja, man kan godt bo billigt på landet, men for de fleste er der ingen arbejde der, så det er ikke en mulighed (eller man skal pendle langt, hvilket også er dyrt).
Jeg tænker at mange stadig bruger flere koncentreret timer på børnene, når man så endelig er hjemme end man gjorde “i gamle dage”, hvor man blev sendt ud af huset og måtte klare sig selv, fordi mor havde travlt med at holde hus og egen produktion.
Der er heller ikke blevet nævnt 80’ernes nøglebørn?